
Brug for hjælp? – kontakt os i dag:

Energivenlig brugsvandsveksler: spar plads og energi
Ved at udskifte din gamle varmtvandsbeholder eller varmeveksler med en ny brugsvandsveksler, får du en effektiv og mere energivenlig løsning, når du har central- og fjernvarme.

Altid varmt vand i hanen
Med en brugsvandsveksler er du sikret hurtigt varmt vand i hanerne, så snart du har brug for det. I stedet for at opbevare en stor mængde varmt vand sørger varmeveksleren for at varme vandet op, når du tænder for vandhanen. Det betyder, at når du lukker for hanen, er der ikke noget energiforbrug. Du får faktisk flere fordele ved at investere i en brugsvandsveksler:
- Minimerer varmetab
- Økonomisk
- Pladsbesparende
Vil du have et uforpligtende tilbud på en brugsvandsveksler – ring til Mia på tlf. 64 71 56 46 hver dag mellem 8 og 13 eller udfyld kontaktformularen nederst på siden og vi vender tilbage hurtigst muligt med et tilbud til dig.

Sådan fungerer en brugsvandsveksler
En brugsvandsveksler er et lukket system med to kamre – et til fjernvarmevand og et til brugsvand. De to kamre er adskilt af en fælles væg, hvor varmen fra fjernvarmevand kan overføres til brugsvandet, uden at indholdet blandes.
Med en brugsvandsveksler har du altid varmt vand i dine vandhaner, når du skal bruge det. Brugsvandsveksleren arbejder på kommando, og varmer dit vand op, når du åbner for den varme hane. På den måde er du sikret et minimalt energiforbrug i forhold til en varmtvandsbeholder, der kontinuerligt bruger energi på at opbevare vandet og holde det varmt.
Hos Bøgskov VVS bruger vi den fuldisolerede Termix Novi Type 3, som er en effektiv vandvarmer med flere energibesparende egenskaber. Vandvarmeren sørger for optimal komfort og minimalt forbrug af energi.

Vi sørger for den komplette løsning
Ønsker du udskiftning af varmtvandsbeholder eller varmeveksler, så tilbyder vi:
- Demontering af eksisterende brugsvandsveksler
- Bortskaffelse af den gamle brugsvandveksler
- Klargøring af al vand- og varmetilslutning til ny brugsvandsveksler
- Etablering af ny brugsvandsveksler
- Tilslutning af brugsvandveksler til eksisterende afløb
- Øvrig opsætning og indregulering
- Funktions- og kvalitetskontrol

Undgå vandtab med et nyt vandstik
Som husejer har du selv ansvaret for rørene fra skel og ind til dit hus, hvilket også gælder dit vandstik. Når et vandstik af jern/stål har ligget i jorden i mange år, bliver det tæret, og med tiden kan det give utætheder som medfører vandspild. Kalk, jern og mangan kan sætte sig indvendigt i rørene, og det kan gå udover kvaliteten og smagen på drikkevandet.
Ønsker du at udskifte rørene fra skel ind til dit hus, så ring til Mia på tlf. 64 71 56 46 hver dag i tidsrummet 08:00-13:00 eller ved at udfylde kontaktformularen nederst på siden.
